Business i Frederikshavn: Forsvar, havn og nye erhvervsrammer
September 2026 var præget af forsvarsrelaterede aktiviteter, budgetarbejde og en fortsat kommunal prioritering af Frederikshavn Havn som strategisk omdrejningspunkt for erhvervsudviklingen. Frederikshavn Kommune deltog blandt andet ved Åben Flådestation den 5. september, hvor beskæftigelse, rekruttering, uddannelse og kommunens forsvarsinitiativer blev præsenteret. Samtidig fortsatte arbejdet med budget 2026 og med at omsætte kommunens erhvervs- og havnepolitiske prioriteringer til konkrete organisatoriske og infrastrukturelle rammer.
Kort overblik
Den 5. september deltog Frederikshavn Kommune ved arrangementet Åben Flådestation på Flådestation Frederikshavn. Kommunale medarbejdere orienterede om blandt andet veteranindsats, beskæftigelsesmuligheder, juniormesterlære, hjemmeberedskab og forsvarsinitiativer under strategien Sammen om Forsvaret. Arrangementet samlede dermed kommunale tilbud og forsvarsrelaterede aktører på en lokal arena, hvor uddannelse og rekruttering var blandt de fremhævede temaer.
For erhvervslivet havde dagen betydning, fordi den viste sammenhængen mellem kommunens arbejdsmarkedsindsats, uddannelsesmuligheder og den forsvarsrelaterede aktivitet i Frederikshavn. Kommunen beskrev selv, at besøgende kunne møde aktører med fokus på uddannelse og rekruttering. Det pegede på et konkret behov for at koble virksomheder, offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og forsvaret tættere sammen om kvalificeret arbejdskraft.
September indeholdt også et vigtigt politisk spor gennem byrådets budgetarbejde. Frederikshavn Byråd havde planlagt anden behandling af budgettet til den 23. september og en efterfølgende mødedato den 7. oktober. Budgetprocessen satte dermed retningen for kommunens prioriteringer på områder, der havde direkte betydning for virksomhederne, herunder havneudvikling, byggemodning, erhvervsdialog og kommunens rolle som arbejdsplads.
Forsvar, rekruttering og arbejdsmarked
Åben Flådestation gav Frederikshavn Kommune mulighed for at præsentere flere indsatser samlet. Veteranindsatsen, beskæftigelsesmulighederne, juniormesterlære og hjemmeberedskab dækkede forskellige dele af forbindelsen mellem forsvar, kommune og arbejdsmarked. Det var ikke alene et informationsarrangement om militære aktiviteter, men også en lejlighed til at synliggøre kommunale veje ind på arbejdsmarkedet og muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.
Den lokale betydning lå især i rekrutteringsperspektivet. Frederikshavn Kommune havde en stærk tilstedeværelse af forsvarsrelaterede arbejdspladser, og kommunens arrangement ved flådestationen samlede aktører, der kunne informere om job, uddannelse og karriereveje. For lokale virksomheder var koblingen relevant, fordi konkurrencen om medarbejdere ikke kun foregik mellem private virksomheder, men også med offentlige og forsvarsrelaterede arbejdspladser.
Juniormesterlære blev fremhævet som en del af kommunens præsentation. Ordningen knyttede skoleforløb tættere til praktiske erfaringer og arbejdspladser og havde derfor en direkte forbindelse til virksomhedernes mulighed for at møde unge tidligt. Når kommunen præsenterede ordningen i en forsvars- og rekrutteringskontekst, blev den samtidig placeret som en del af en bredere lokal indsats for at skabe flere veje fra uddannelse til beskæftigelse.
Strategien Sammen om Forsvaret var også en del af kommunens formidling ved arrangementet. Strategien samlede kommunale forsvarsinitiativer og gjorde forsvarsområdet til et politisk og administrativt fokuspunkt. For erhvervslivet havde det betydning, fordi forsvarsrelaterede aktiviteter kunne påvirke efterspørgslen efter service, tekniske kompetencer, byggeopgaver og andre leverancer i kommunen, selv om arrangementet i sig selv ikke indebar en ny virksomheds- eller investeringsaftale.
Frederikshavn Havn som strategisk erhvervsområde
Kommunens budgetmateriale beskrev Frederikshavn Havn som en strategisk nøgle for den fremtidige vækst. I materialet var der lagt op til investeringer i udvikling af værftsområdet, bølgeuro-moler og oprensning. De nævnte projekter var knyttet til havnens funktion som erhvervsinfrastruktur og havde derfor betydning for virksomheder, der var afhængige af adgang til kaj, sejlads, arealer og stabile driftsforhold.
Havneprioriteringen handlede samtidig om havnens fremtidige organisering. Budgetmaterialet beskrev, at arbejdet med selskabsgørelse skulle igangsættes, så havnen på sigt kunne stå på egne ben og ikke længere være en integreret del af kommunen. En sådan ændring ville have betydning for styring, finansiering og beslutningsgange, men materialet fastlagde ikke en afsluttet selskabsgørelse i september.
Frederikshavn Kommune koblede havneinvesteringerne til målet om at styrke havnens position som central aktør i erhvervsudviklingen. Ifølge budgetmaterialet skulle investeringerne understøtte både lokale og internationale aktiviteter og bidrage til Frederikshavns rolle som maritimt kraftcenter. Den lokale erhvervsmæssige betydning var dermed knyttet til havnens evne til at tiltrække og fastholde maritime aktiviteter samt skabe grundlag for arbejdspladser omkring havnen.
Havneområdet var også forbundet med kommunens bredere planlægning. Budgetmaterialet beskrev arbejdet med en ny samlet kommuneplan, der skulle fastlægge de overordnede retninger for kommunens investeringer og prioriteringer. For virksomheder kunne en sådan plan få betydning gennem rammerne for arealanvendelse, byggemodning, transport og placering af nye erhvervsaktiviteter, men planarbejdet var fortsat under udarbejdelse i september.
Ny organisering af erhvervsindsatsen
Budgetmaterialet beskrev en omlægning af Frederikshavn Kommunes erhvervsindsats. Forligspartierne havde besluttet at etablere en ny organisatorisk enhed med ansvar for strategier, byggemodning og dialog med erhvervslivet. Formålet var at skabe bedre rammer for erhvervslivet, tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser.
Den foreslåede organisering samlede tre områder, som havde direkte betydning for virksomheders muligheder for at etablere eller udvide sig: den strategiske retning, adgangen til byggemodnede arealer og kontakten til kommunen. En samlet kommunal indgang kunne gøre det tydeligere, hvor virksomheder skulle henvende sig, men budgetmaterialet dokumenterede ikke, at alle organisatoriske ændringer var fuldt gennemført i september.
Byggemodning var et centralt erhvervspolitisk element, fordi virksomheder ikke alene havde brug for politiske målsætninger, men også for konkrete arealer med adgang til infrastruktur og planmæssige afklaringer. Ved at placere byggemodning sammen med strategier og erhvervsdialog lagde kommunen op til at behandle arealudvikling og virksomhedskontakt som sammenhængende opgaver.
Frederikshavn Kommune havde samtidig en eksisterende virksomhedsservice, der tilbød hjælp med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. Kommunens erhvervsside beskrev også muligheder for støtte til virksomhedsudvikling og for at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet. Samlet viste septembermaterialet derfor både et organisatorisk fokus på virksomhedernes rammevilkår og en praktisk indsats omkring medarbejdere og rekruttering.
Budgetarbejdet og betydningen for virksomhederne
Byrådets budgetkalender viste, at budget 2026 fortsat var et centralt politisk arbejdsområde i september. Førstebehandlingen var placeret i august, mens andenbehandlingen var planlagt til den 23. september. Budgetprocessen var vigtig for virksomhederne, fordi kommunens prioriteringer fastlagde ressourcer til havn, planlægning, erhvervsdialog, beskæftigelse og andre funktioner, som påvirkede den lokale erhvervsservice.
Budgetmaterialet fremhævede investeringer i havnen og en styrket dialog med virksomhederne. Det gav erhvervspolitikken en konkret kobling til kommunens økonomiske beslutninger: ambitionen om vækst blev forbundet med både fysisk infrastruktur og en ændret kommunal organisering. For lokale virksomheder var det afgørende, at målsætningerne blev fulgt af beslutninger om arealer, planlægning og adgang til kommunale kontaktpunkter.
Kommunens rolle som arbejdsgiver indgik også i den lokale erhvervssammenhæng. Kommunens ledige stillinger omfattede i september blandt andet stillinger inden for køkken, pædagogisk assistentuddannelse, ernæring og botilbud. Stillingsopslagene var ikke i sig selv en samlet opgørelse over arbejdsmarkedet, men de viste, at Frederikshavn Kommune fortsat var en stor lokal arbejdsgiver med efterspørgsel efter både faglærte, elever og medarbejdere inden for velfærdsområderne.
Budgetbeslutningerne havde derfor en dobbelt betydning. De skulle på den ene side sikre kommunal service og bemanding og på den anden side understøtte de erhvervspolitiske rammer omkring havn, investeringer og virksomheder. September var dermed en måned, hvor den lokale erhvervspolitik blev behandlet både gennem synlige aktiviteter ved flådestationen og gennem de mere langsigtede beslutninger i byrådets budgetarbejde.
Lokale erhvervsrammer i september
Frederikshavn Kommunes erhvervsside beskrev flere konkrete tilbud til virksomheder og iværksættere. Virksomhedsservice kunne hjælpe med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, mens iværksættere kunne få et gratis introduktionsmøde i Erhvervshus Nord. Medlemskab af erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn eller Sæby gav desuden adgang til StartUp Club.
Disse tilbud var relevante på tværs af kommunens tre større bysamfund. Skagen, Frederikshavn og Sæby havde forskellige erhvervsprofiler, men virksomhederne mødte de samme kommunale rammevilkår omkring arbejdskraft, planlægning og adgang til rådgivning. Ved at henvise til både kommunale tilbud, Erhvervshus Nord og lokale erhvervsforeninger viste kommunen en model, hvor den offentlige erhvervsservice blev suppleret af regionale og lokale netværk.
Septemberaktiviteterne samlede dermed flere spor i kommunens erhvervsudvikling: forsvars- og rekrutteringsindsatser, havneinvesteringer, en planlagt omlægning af erhvervsorganisationen og almindelig virksomhedsservice. Sporene var forskellige, men de berørte samme lokale spørgsmål om adgang til arbejdskraft, arealer, infrastruktur og kontakt til offentlige aktører.
Der var ikke grundlag for at konkludere, at september medførte en afsluttet ny investering eller en dokumenteret stigning i beskæftigelsen. De tilgængelige kommunale oplysninger viste i stedet en måned med politisk og administrativt arbejde, hvor Frederikshavn Kommune fastlagde eller beskrev rammer, der skulle påvirke erhvervsudviklingen i de kommende år.
